Juridisk

Handelsbetingelser

Betingelser for køb af abonnement på Morgentræning.dk.

1. Sælger

Morgentræning.dk drives af RedMinKrop ApS, Ragnagade 7, 2100 København Ø, Danmark. CVR-nr. 36084502. Telefon +45 40 22 23 95. E-mail support@morgentraening.dk.

2. Ydelsen

10 minutters live online morgentræning alle hverdage kl. 8:30, plus gensyn med de seneste træninger. Du kan se med på computer, telefon og tablet.

Træningen er almindelig motion og erstatter ikke behandling eller rådgivning fra sundhedsprofessionelle. Tilpas øvelserne til din egen form.

3. Pris og betaling

Første måned gratis. Et privat abonnement koster derefter 99 kr. pr. måned inkl. moms. Den første betaling trækkes automatisk, når den gratis måned slutter. Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkluderer dansk moms.

Abonnementet fornyes automatisk hver måned, indtil du opsiger. Der er ingen binding. Betaling og abonnementsadministration håndteres af vores betalingsudbyder Frisbii på vegne af RedMinKrop ApS. Kortoplysninger indtastes på betalingsudbyderens sikre side, og RedMinKrop ApS har ikke adgang til dine fulde kortoplysninger.

Virksomhedsadgang faktureres efter særskilt aftale.

4. Fornyelse og prisændringer

Abonnementet er løbende og fornyes automatisk hver måned. Ændrer vi prisen, giver vi dig skriftligt besked i god tid, før ændringen træder i kraft, så du kan nå at opsige, hvis du ikke ønsker at fortsætte.

5. Opsigelse

Der er ingen binding og intet opsigelsesvarsel. Du kan opsige når som helst under Min profil, når du er logget ind. Du kan også skrive til support@morgentraening.dk eller ringe på +45 40 22 23 95. Se også Administrer abonnement. Vi bekræfter altid opsigelsen og oplyser, fra hvilken dato den gælder.

6. Manglende betaling

Går en betaling ikke igennem, forsøger vi at gennemføre den igen i en kort periode, hvor du beholder din adgang. Vil du skifte betalingskort, aftaler vi det ved henvendelse til support@morgentraening.dk eller +45 40 22 23 95. Lykkes betalingen ikke, sættes adgangen på pause. Din konto og din træningshistorik slettes ikke, og adgangen genåbnes automatisk, når betalingen er gennemført.

7. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages lovbestemt fortrydelsesret ved fjernsalg. Vil du gøre brug af den, skal du kontakte os på support@morgentraening.dk inden for 14 dage fra tilmeldingen. Vi oplyser dig derefter om, hvordan fortrydelsen håndteres for digitale abonnementer.

8. Driftsforstyrrelser

Vi tilstræber, at live-træningen afvikles alle hverdage kl. 8:30. Ved tekniske problemer, sygdom, helligdage eller andre forhold kan en live-træning aflyses eller erstattes af en optagelse.

9. Persondata

Vi behandler dine personoplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik.

10. Klage

Er du utilfreds, hører vi gerne fra dig på support@morgentraening.dk. Du kan også klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Som forbruger i EU kan du desuden indgive en klage via EU-Kommissionens online klageportal: https://ec.europa.eu/consumers/odr.

11. Lovvalg

Aftalen er underlagt dansk ret.

Levering og adgang

Adgangen åbnes med det samme, når betalingen er bekræftet. Du logger ind på morgentraening.dk med din e-mail og ser de daglige live-træninger og de seneste optagelser på computer, telefon og tablet.

Sidst opdateret: 17. september 2026